Når du skal have en ny legeplads, er der en række overvejelser herved, og dem vil vi prøve at være behjælpelige med i dette indlæg. Hos Max Horsens har vi været eksperter i legepladser i mange år, og vi vil altid stå til rådighed for sparring og rådgivning.
I forbindelse med udendørs legeredskaber er der en række regler og normer, der skal overholdes, før det stemmer overens med den europæiske lovgivning EN1176. Vores produktsortiment med udendørs legeredskaber er produceret efter de korrekte normer, så det bør du ikke bekymre dig om. Dog sætter det også krav til faldhøjder og faldunderlag.
Størrelsen på faldunderlag afhænger af faldhøjden. Hvis faldhøjden omkring et stort legetårn, et gyngestativ eller fra klatretræer er på mellem 0,6 m og 1,5 m, så skal dit faldunderlag mindst være 1,5 m rundt om legeredskabet. Hvis redskabet derimod kan sørge for, at børnene får en faldhøjde på mere end 1,5 m, så udregner man afstanden fra redskabet til faldunderlag-kant til at være mindst 2/3 af faldhøjden + 0,5 m.
Der skal altså være et sikkerhedsareal på 1,5 m. omkring alle redskaber, hvilket kan kræve et stort areal – alt afhængigt at ønsket redskaber.
Dertil bør der tages stilling til om faldunderlag skal være sand, gummifliser eller massivt gummiunderlag. Der er væsentlig prisforskel på førnævnte underlag, hvor sand er den billigste løsning.
Ønsker du at læse mere om faldunderlag og dine muligheder, så tag et kig på vores indlæg om Gummibelægning på legepladsen og Hybridgræs som faldunderlag. Du vil kunne finde vores sortiment her på hjemmesiden.
Der skal typisk søges byggetilladelse hos kommunen før en etablering af en ny legeplads. Det søges om på Byg&Miljø, og det er ligeledes noget vi også kan tage os af.
Når vi sætter et legeredskab op, står vi typisk for hele processen. Vi leverer og monterer, og lægger også gerne det ønskede faldunderlag, således det lever op til alle de europæiske normer.
På den måde kan du føle dig helt tryg ved at købe den nye legeplads hos os! Vi ved, hvad det drejer sig om 😊
Du kan med fordel læse vores GUIDE: alt du skal vide om køb af ny legeplads, hvor der er angivet hvordan processen om køb af ny legeplads typisk foregår.
Vi vægter personlig rådgivning rigtig højt, og du må derfor ikke tøve med at give os et uforpligtende kald:
+45 75 65 66 11 Eller skriv en mail på: Post@max-horsens.dk
Vi har mange års erfaring i branchen, og med udgangspunkt i en stor ekspertise inden for legemuligheder til børn, arbejder vi målrettet på at opfylde vore kunders behov - på en uformel og fleksibel måde.
Vores ambition er at være blandt de bedste inden for børns leg – på de områder, hvor vi har vores produktgrupper: Legepladser, Møbler, Legetøj.