Godkendt leverandør
Kvalitetsprodukter

Hvad er processen ved køb af ny legeplads?


Hvad er processen ved køb af ny legeplads?
Skrevet d. 29/12 2020

Vores medarbejdere hos Max Horsens har gennem mange år fået en stor erfaring indenfor salg og rådgivning af legepladser. I dette indlæg vil vi beskrive den typiske proces fra første samtale til færdigmelding af legepladsen. Vi stiller vores kompetencer til rådighed om end der skal bygges en legeplads i børnehaver, vuggestuer, boligforeninger eller noget helt fjerde. Vi håber, at dette indlæg vil hjælpe dig lidt på vej i processen ved køb af ny legeplads. 

Du kan se vores udvalg af legepladsredskaber og dine muligheder lige hér.

Vi vil først komme ud og besigtige området hos dig, som er ansvarlig for projektet
Her taler vi om jeres ønsker og kigger på muligheder. Her er det en fin ide, at vi har snakket lidt om jeres ønsker først, så vi kan forberede os lidt inden. Er der tale om en helt ny legeplads, eller ønsker I at bibeholde nogle af elementerne og blot få nogle få nye redskaber ind, så er dette en mulighed der nemt kan lade sig gøre. Vi er meget fleksible, og ønsker at opfylde netop jeres ønske på bedst mulige vis. 

Efterfølgende kommer vi med et forslag til nyetablering af legepladsen
Vi sender et tilbud med en beskrivelse af vores tanker omkring projektet. Her fremgår priserne i en overskuelig opstilling, og vi sætter billeder ind af redskaberne, som giver et indtryk af det færdige projekt. På denne måde får I en mulighed for, at danne jer et overblik over om jeres forventninger stemmer overens med netop det forslag, vi kommer med. 

Vi når til enighed omkring et tilbud
Såfremt tilbuddet passer, det kan være med ændringer, så får vi lavet nogle tegninger og sætter produktionen i gang. Vi hos Max Horsens vil stå til rådighed under hele processen, såfremt I skulle have spørgsmål undervejs. Vi kan altid kontaktes direkte på telefon eller mail. 

Søge byggetilladelse
De førnævnte tegninger skal bekræftes af jer, således vi er enige om placeringer af redskaberne. De skal også bruges til byggeansøgningen hos kommunen. Det forgår på Byg&Miljø og er også en proces vi kan tage os af. Der går typisk op til 4 arbejdsuger før tilbagemelding.

Montering
Efter godkendt byggetilladelse fra kommunen, så koordinerer vi monteringen og afhentning fra produktionen. Her kontakter vi jer med en uge til montering og nærmere en dato. Vi benytter vores egne montører, således vi sikre hos en høj kvalitet og ligeledes en høj tilfredshed fra vores kunder. 

Færdigmelding
Etableringen skal færdigmelding hos kommunen, hvorefter en certificeret legepladsinspektør skal besigtige den nye legeplads.

Endelig færdigmelding og afslutning
Når legepladsinspektøren har godkendt legepladsen, bliver hele projektet afsluttet hos kommunen med en legepladsrapport.

Og så er jeres nye legeplads officielt klar til brug :)

Sådan er processen oftest, men vi er hele tiden i løbende dialog med dig som kunde, såfremt der er ændringer i processen.

Hvis du har flere spørgsmål, må du endelig ringe, og så skal vi nok besvare eventuelle ubesvarede spørgsmål.

Kontakt os endelig for en uforpligtende snak!

Seneste fra bloggen

Om Max Horsens

Vi har mange års erfaring i branchen, og med udgangspunkt i en stor ekspertise inden for legemuligheder til børn, arbejder vi målrettet på at opfylde vore kunders behov - på en uformel og fleksibel måde.

Vores ambition er at være blandt de bedste inden for børns leg – på de områder, hvor vi har vores produktgrupper: Legepladser, Møbler, Legetøj.

Online kataloger

Kataloger

Læs vores aktuelle kataloger online.

Ærlig rådgivning

Følg med

Hent inspiration og indblik i vores blog.

Hold øje

Log ind og bestil

Bestil varer nemt og hurtigt.

Godkendt

Få adgang

Anmod om login til webshoppen.