Sportsfolk, kunstnere, håndværkere, tifingersystem-benyttere, skuespillere. Der er mange forskellige erhverv, talenter og fritidsinteresser, som kræver den helt rette form for balance og koordinationsevne. Alt dette udvikler børn på et meget tidligt stadie i deres liv.
Motorik spiller en vigtig rolle i børns udvikling og trivsel. Uanset om det er i skolen, børnehaven, vuggestuen, dagplejen eller derhjemme, er motorikøvelser med til at styrke børns balance, finmotoriske evner, fantasi og giver dem en sjov og aktiv måde at udforske verden på. I dette blogindlæg vil vi udforske, hvordan motorik kan berige børns liv og bidrage til deres udvikling.
Motorikaktiviteter som at kravle, hoppe, stå på et ben og gå på line er fantastiske måder at styrke børns balanceevner. Gennem leg og øvelser lærer børn at forstå deres egen krop og opnår bedre kontrol over deres bevægelser. Balanceudvikling er afgørende for børns evne til at udføre daglige aktiviteter og deltage i sportslige og fysiske udfordringer.
Vi har balanceudstyr og motorikelementer til at styrke balancen, som passer til de enkeltes børns alder. Børnene kan styrke balancen ved hjælp af simple redskaber, som nemt kan pakkes væk og tages frem igen når ønsket. Tactile River Stones fra danske Winther er et godt redskab, da disse både styrker balancen men også lader børnene udforske deres sanser. Disse sten har alle forskellige overflader, så når børnene tager stenene i brug, vil de kunne mærke forskel på de hårde, nubrede og bløde overflade. Stenene hælder en smule ud til siden. Vil du have sten med en ensartet overflade kan du tage et kig på River Stones.
Motorikaktiviteter kan også være en kilde til fantasi og kreativ leg. Når børn klatrer i træer, bygger teltforter, eller leger "den usynlige lava", stimulerer de deres fantasi og evne til at skabe historier. Motoriklege giver børn mulighed for at udforske og udtrykke deres indre verden gennem fysisk aktivitet, hvilket er afgørende for deres kreative udvikling.
Til de større børn har vi et større udvalg af legetøj der ikke kun styrker balancen men også koncentrationen og koordinationen. Build N’ Balance serien er udviklet til de større børn, og ses hyppigt i brug i børnehaven eller på fritidshjemmet. Disse elementer er gode til at lade fantasien få frit løb, for elementerne kan danne en balancebane som børnene kan lege på. Er jorden giftig, er gulvet fyldt med lava eller skal man holde sig oppe for ikke at ryge i vandet? Ja, mulighederne for sjove lege med Build N’ Balance er mange.
Vi kender alle noget af det motorik-legetøj, som bruges i far-mor-barn-gymnastik, såsom den store, farverige faldskærm. Her skal børn i fællesskab koordinere bølgernes bevægelser, måske få en bold skudt rundt på faldskærmen og sammen dykke ind under faldskærmen tids nok, inden den rammer jorden. Der er flere øvelser ved dette motorik-legetøj, som udvikler barnet motorisk individuelt og i relation til andre.
Motorik og leg behøver ikke kun være ved brug af balanceelementer, men kan også være igennem rytmik og musik. Derfor har vi hos os et bredt udvalg af musikinstrumenter til børn. Hos os finder du trommer i forskellige størrelser, trommer der sælges både enkeltvis eller som sæt á flere trommer. Alle trommerne er med skind som giver en god lyd ved brug, og som ikke runger for meget i de ofte store og små lokaler i børnehaven. Musik giver altid glæde og god energi hos de små, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores kunder flere forskellige musikinstrumenter, som kan indlede til leg og sang.
En vaskeægte klassiker når det kommer til musikinstrumenter, uanset om det er til børne- eller voksenbrug, er rasleægget. De farvestrålende æg kan sætte en rytme i gang, og kan lade børnene synge og danse med på sange de kender. Æggene fås i forskellige farver der har hver sin vægt, således de helt små børn ikke sidder med et æg der er for tungt.
Hos Max Horsens A/S er vi bevidste om betydningen af motorik og leg i børns udvikling. Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af motorikmøbler og legetøj, der er designet til at opfylde børns behov på tværs af alder og udviklingsniveau. Disse produkter er skabt med fokus på både motorisk udvikling og børns sikkerhed.
Vi kan altid kontaktes hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Vores kontakt oplysninger finder du i bunden af siden.
Vi har mange års erfaring i branchen, og med udgangspunkt i en stor ekspertise inden for legemuligheder til børn, arbejder vi målrettet på at opfylde vore kunders behov - på en uformel og fleksibel måde.
Vores ambition er at være blandt de bedste inden for børns leg – på de områder, hvor vi har vores produktgrupper: Legepladser, Møbler, Legetøj.