Karusseller og drejetallerkener er altid populære på legepladsen. Det kilder i maven og frembringer smil på læben, når man tager en tur i karrusellen, lukker øjnene og lader sig rive med.
Karruseller er sjove, det er der bestemt ingen tvivl om og de kan samtidig gøre børnenes lege på legepladsen endnu sjovere. Her på siden finder du flere forskellige karruseller, som er kvalitetssikre løsninger til enhver legeplads.
Vi er eliteleverandører til det offentlige og har mange års erfaring med etablering af legearealer til børn. Er du i tvivl i forbindelse med etableringen af en ny legeplads er du derfor altid velkommen til at kontakte os for rådgivning og sparring.
De viste priser er opgivet i DKK og vist ekskl. moms. I parentes er prisen dog angivet inkl. moms.
Legepladsen er et sted hvor børn udfordres og underholdes både fysisk og socialt. På legepladsen finder man gynger, rutsjebaner og karruseller - alle redskaber som kan give børnene et sus i maven.
Karrusellen er, udover at være god motion, et socialt samlingspunkt for en masse gode lege, der alle danner grundlaget for nye venskaber og legekammerater. Hvem ved, måske endda den første kæreste?
Når du skal vælge den helt rigtige karrusel til legepladsen, skal du altid have børnenes alder in mente. Der er nemlig stor forskel på, hvad der udfordrer børnene tilpas meget, uden at skræmme dem og give dem dårlige oplevelser på legepladsen. Her på siden finder du karruseller til børn i alle aldre - uanset om karrusellen skal være på børnehavens eller skolens legeplads.
Samtidig kan du med fordel vælge en mindre karrusel og eventuelt en drejetallerken, som gør det muligt for børnene at dreje sig selv rundt, og dermed lader dem styre tempoet, så grænserne ikke overskrides mod deres vilje.
Skal karrusellen stå på en legeplads, hvor der primært kommer større børn i skolealderen, kan du vælge en større karrusel, hvor der er plads til flere børn ad gangen. Man kunne for eksempel vælge en karrusel med en bredde på to meter. Disse store disk-karruseller kræver, at et større barn eller en voksen sætter skub i omdrejningerne, men når der først et fart over feltet, vil det skabe en masse sjove stunder hos børnene uanset alder.
Selvom karruseller bestemt er et sjovt indspark i hverdagen, kan de ikke kun ses som et underholdende element. Karruseller kan nemlig være meget udfordrende, og kan derfor træne børnene i at udfordre sig selv og komme lidt ud af deres komfort zone. Det er sundt at udforske sine grænser allerede i en tidlig alder.
Ved de fleste karruseller kan børnene skiftes til at snurre hinanden rundt, og derfor kan det også skabe øvelse i samarbejde. Børnene skal samtidig lære at lytte til hinanden og sammen finde ud af, hvor grænserne går og hvornår man skal sige stop.
Ring til os på: +45 75 65 66 11
Eller
Send os en email: Post@max-horsens.dk