I det nye boligområde i Horsens, Nørrestrand, står kommunens nye daginstitution og stråler som en sol - en ny naturdaginstitution der i sommeren 2024 åbner op for en ny, sjov og tryg hverdag for alle de børn, der skal have deres daglige gang i vuggestuen eller børnehaven.
Den nye naturdaginstitution er en del af Dagtilbud Egebjerg, en integreret institution, fordelt på flere vuggestue- og børnehavegrupper. Huset har tre forskellige vænger med tre til fire stuer på hver, der alle er opkaldt efter dyr: due, ræv, pindsvin mm. Alle vængerne/gangene samles i det store, flotte og åbne fællesrum med adgang til køkken, grovværksted, personalestue mm. Til sommer 2024 står huset klar til at tage imod op til 160 spændte vuggestue- og børnehavebørn, der skal have deres daglige gang i huset. Max Horsens A/S har leveret både møbler og legeplads til institutionen.
Østbirk Avis var tilstede til åbningen og har skrevet en fin artikel herom, den kan læses her
Ønsker du inspiration til møblering af en nyetablering eller eksisterende daginstitution, om end det er til vuggestue, børnehave, dagpleje eller skole, så håber vi at dette indlæg kan hjælpe dig lidt på vej.
Vi gør klar til at læsse varer fra vores lager sammen med Odder Flytteforretning
Det er en nødvendighed at have et sted at hænge børnenes overtøj, lægge deres udendørssko og opbevare evt. skiftetøj. Alle børnene i institutionen kommer til at få tildelt deres egen børnegarderobe. Det bliver nemt og bekvemt for både børn og forældre at finde sit barns garderobe, da alle garderoberne er med billederamme - en nem og fin måde, at gøre tildelingen af garderoben mere hyggelig og personlig. Udfræsning til billederamme er tilkøb pr. garderoberum.
Børnegarderoberne er placeret i hver vænge med plads til tøj, sko og ekstra tøj.
Børnegarderoberne er vores Garderobe Max med bænk. Garderoben er produceret i 15 mm hvidpigmenteret birkekrydsfiner godkendt med både FSC og EU-Blomst. Garderoben fås i sektioner med 1-5 rum, væghængt eller på sokkel/hjul alt efter behov. Alle vores garderober bliver produceret på Fyn og fragtes med lokale fragtmænd.
Garderoben har som standard altid:
Garderoberne er hurtigt blevet taget i brug. De fine navneskilte er blevet lavet i institutionens eget grovværksted, hvor kreativiteten kan få frit spil hos både børn og voksne. Vi har til dette rum leveret både stole, borde og taburetter. De små lyseblå taburetter er særligt små og egnet til lave borde, de fås i flere forskellige farver og kan ses her
TV: børnegarderober med bænk og låge inkl. udfræsning, TH: grovværksted
For at de ansatte i daginstitutionen nemt kan hjælpe børnene med at få deres overtøj eller udendørssko på, er der i alle garderober placeret både støvleknægt, påklædningsbænk samt en micro taburet i særlig lav højde, særligt nytteligt i garderoben, således pædagogerne ikke skal gå på kompromis med ergonomien når de arbejder i børnehøjde.
Påklædningsbænken fås i et par forskellige typer og former, alt afhængig af hvor stor I ønsker den skal være, eller hvilken vej den skal vende. Du kan klikke her og se vores udvalg.
I institutionens tre vænger er der ud mod udendørsarealerne lavet plads til grovgarderober i stål. Grovgarderober i stål sikrer både en praktisk og funktionel garderobeløsning til børnehaven, vuggestuen, skolen eller personalerummet. For at få detaljerne til at gå op i en højere enhed, spurgte kunden om det var muligt at tilpasse farverne på garderoberne til den grønne farve, der er i vindueskarmene der vender ud mod legepladsen. Dette var et ønske vi tog imod med åbne arme og garderoberne fik en ral-farve der passede perfekt ind.
Klik her hvis du ønsker du at læse mere om dine muligheder for valg af grovgarderober.
De ansatte i daginstitutionen skal have et sted hvor de kan få lov at nyde deres medbragte frokost, afholde personalemøder eller andre interne arrangementer. Derfor lagde de også et ønske på at få en personaleafdeling, der rummede plads til både det praktiske og det hyggelige. De ønskede et stort personalebord således der er plads til flere af de ansatte, kan nye deres frokostpause i hinandens selskab.
Personalebordet der ses på billedet nedenfor er et elegant bådformet bord i højtrykslaminat, 27 mm MDF kerne med lakeret A profil. På 2 stk. søjler, Ø60 cm fod. Bordet måler 90 / 120 x 240 cm og giver derfor plads til 10-12 siddepladser. Du kan se bordet ved at klikke her.
For at have et sted at hænge deres overtøj, stille deres udendørssko og komme af med tasker og andre personlige ejendele, er der opsat personalegarderober med lås på hvert rum, så pung, mobiltelefon mm., kan komme bag lås og slå. Personalegarderoben, hattehylderne og skohylden er produceret i 15 mm hvidpigmenteret birkekrydsfiner, FSC certificeret, produceret i Danmark. Alle låsene er med egen nøgle. Du kan se alle vores personalegarderober ved at klikke her.
Selvom vejret på åbningsdagen var gråt og regnfuldt, mener vi nu stadigvæk, at legepladsen stråler som en sol på daginstitutionens store, flotte udendørsarealer. Institutionen ønskede legepladsudstyr som kunne bruges af både de store og de små og som også faldt godt ind i temaet "natur", i og med daginstitutionen er en naturinstitution.
En stor og flot sandkasse, med plads til både store og små legebørn, er placeret to forskellige steder på legepladsen. Sandkassen er undersunket, hvilket betyder børnene kan træde direkte ned i sandkassen fra terræn. Sandkasserne er bygget op således at der rundt om, er siddeplads for både børn og voksne, der er med børnene ude i den friske luft. Der er i sandkasserne små balancebomme - disse kan bruges til at stå på og sidde på, men kan også bruges som et værktøj i den aktive leg, for her kan der nemlig graves en tunnel bilerne kan køre under. Stolperne i sandkassen er til solsejl.
Begge sandkasser er fyldt op med en masse lækkert sandlegetøj fra danske dantoy, hvor institutionen her er gået med Bio-Sandsæt i flere forskellige størrelser.
Der er ud fra den ene sandkasse, placeret to gyngestativer med en fugleredegynge placeret på hver gynge.
3 - 2 - 1, dantoy scootere står klar til ræs!
Her på siden vil i præsentere dig for et udpluk af de institutioner vi igennem de sidste mange år har leveret inventar, legeplads og legetøj til. Alle indlæg vil have beskrivelser og tilhørende billeder af de varer, vi har leveret til den gældende institution. Se med her på siden og få inspiration til møblering af institutionen.
Ønsker du at tage en snak med os om dine ønsker? Vi kan kontaktes på tlf. 75 65 66 11 samt på mail post@max-horsens.dk.
Denne side vil hyppigt blive opdateret med forskellige referencer og projekter, vi hos Max Horsens A/S har håndteret. Har du spørgsmål til de enkelte indlæg er du velkommen til at tage fat i os.